Info om opskrift, garn, størrelse osv. finder du under billederne.
![]() |
Indrømmet; det er måske en anelse for lille til at gå som 'voksentæppe', men det er jo helt genialt til ungerne - alle (snart) tre! |
OPSKRIFT: KreaVilla
GARN: Tyndt 8/4 bomuldsgarn fra Søstrene Grene og har hæklet på nål 4
Jeg har brugt 4 forskellige farver og godt 1,5 nøgle pr. stribe, dvs. 4,5 nøgle af hver farve plus garn til kanten og i alt 18-20 nøgler.
STØRRELSE: Tæppet måler 170 x 100 m
Jeg har lavet 7 takker pr. række, dvs. hvis du vil have samme bredde, skal du slå 266+3 lm op - jeg brugte dog selv IbenErica-tricket og slap for at tælle.
Hver stribe er 10 rækker høj, og jeg har 3 striber af hver farve, dvs. i alt 12 striber eller 120 rækker.
TID: Ca. 42 timer
MERE ZIGZAG: Se vores andres zigzag-projekter HER og HER og HER
Super fint tæppe! Hvor mange kædemasker hækler du mon i hver tak for at få 7 takker?
SvarSletJeg er ikke helt sikker på, jeg forstår spørgsmålet, men hvis du følger opskriften, der er linket til, burde du få svar på, hvor mange masker, det er pr. tak - så kan du selv gange op/dividere, så du får lige det antal takker, du vil have :-)
SletHvor er det bare et fint tæppe!!
SvarSletJeg har selv overvejet at gå i gang, og har fundet garn der er 65% uld og 35% alpaca. Tænker du, at det bliver for tykt, hvis jeg bruger nål nr. 5/6? Og tror du jeg skal bruge samme antal nøgler? Undskyld de mange spørgsmål, men jeg er simpelthen i vildrede og vil så gerne i gang, men garnet skal jo købes først ;)
Hilsen Maja
Åh, det kommer jo an på løbelængden. Jeg brugte nøgler à 50 gram, som normalt går til nål 2,5 eller 3. Så jeg ville i hvert fald bruge en nål, der er 1-2 størrelser for "stor". Hvis garnet er ca samme tykkelse som det tynde bomuld og samme vægt (altså 50 g til nål 2,5-3) så burde det nok passe med antallet af nøgler :-)
SletDe nøgler jeg har i tankerne er også á 50 g, men garnet er noget tykkere end bomuld. På billederne ligner det lidt acryl-tykkelse ;)
SletOg i opskriften står der jo nål 4, men overvejer at bruge en 5'er... Måske 6'er... Tænker at bestille 24 nøgler, men ved ikke om det er alt for lidt?? :p
Det lyder fornuftigt :-) Der plejer at stå, hvilken nål der anbefales til garnet - anbefaler de nål 4, så synes jeg også du skal bruge en 5'er. Du kan evt starte med bare at slå masker op til to zigzagger og lave er par rækker og mærke om du synes det har en god struktur. Jeg tænker at 24 nøgler lyder rimeligt. Hvis nu du løber tør, kan du have en plan B, hvor du bestiller nogle ekstra nøgler i en fin kontrastfarve, som du kan hækle på til sidst?
SletHvordan undgår du at det trækker i kanten?
SvarSletJeg måtte lave et zigzag tæppe om da det trak for meget i siden. Jeg hæv i det og så sprang der et godt stykke som ikke kunne laves
Hm - er det før eller efter, du har hæklet fm langs kanten? Hvis problemet opstår, når du hæklet fm rundt i kanten, skyldes det, at du laver for få fm - det kan være lidt svært at se, hvor de skal sættes, men prøv dig frem og mærk løbende efter, om kanten "kryber" sammen. Det er mit bedste bud.
Slet