Hurra for harlekinshåndklæder!

Ligesom rigtig, rigtig mange andre er vi også HELT forelskede i Tina Tichtachs skønne harlekinshåndklæder! I løbet af den sidste måneds tid har Rosa fået lavet 2 stk til sig selv, mens Isabella i torsdags kunne løfte sløret for de 2 håndklæder, hun har hæklet på til sin moar - så nu kan vi endelig vise resultaterne frem!

Disse to blev foræret i fødselsdagsgave til Isabellas mor i torsdags
Det her er lavet med de samme grønne farver, som blev brugt til de
 grønne grydelapper, hun fik til jul, så køkkentekstilerne matcher :-)

Det andet er lavet i blå nuancer, som passer ud til WC'et

Rosas version af de dejlige harlekinshåndklæder
Bemærk de blå detaljer, som matcher både køkkenskuffer
og ovnhandsker ;-)

Opskriften på håndklæderne finder du lige HER - og så er der i øvrigt masser af hjælp og inspiration at finde via instagram, hvis du søger på #harlekinshåndklæder. Det, som er så skønt ved opskriften, er, at den er ret svær at blive træt af, fordi man kan kombinere farver på så mange forskellige måder - og hvis man har meget restegarn, er harlekinshåndklæderne et ideelt projekt. Ellers kan man også smutte i Søstrene Grene efter deres billige bomuldsgarn, som de altid har i et ret varieret farveudvalg :-)
  
Som I måske har set, har Rosa også lavet nogle rigtig fine harlekinshåndklæder i børnestørrelse til Isaks legekøkken fra Ikea - og i øvrigt et andet lille køkkenprojekt til sine gudbørn, som snart kommer på bloggen. 

God sommer! 

Rosa & Isabella

1 kommentar:

  1. Ohr manner! TAK for de pæne ord - og vildt lækre farver I har brugt, lækkert med de brændte efterårsfarver.

    KH
    tina

    SvarSlet