Nogle af jer kan måske huske, at jeg engang, for længe, længe siden, begyndte på et sofatæppe (læs lidt om det lige her). Jeg hæklede flittigt på det i løbet af efteråret, og jeg kom da også ret langt. Måske en tredjedel igennem, nåede jeg pludselig en dag, hvor jeg bare virkelig ikke orkede mere. Jeg savnede at have et lille let stykke hækletøj i hænderne, som let kunne tages frem og lægges væk igen - og ikke mindst - som hurtigt blev til noget, så jeg kunne se et resultat :)
I starten af foråret hev jeg det dog frem igen, og jeg kunne mærke, hvor tilfredsstillende det var at komme lidt videre med det. Derudover var det piv hyggeligt at sidde og nyde en serie med fusserne godt gemt under tæppet. Ja, der er altså også en masse glæder ved at have et stort hækletøj :) Omkring eksamensperioden tog det for alvor fart: Der er jo nok løse ender i sådan en halvstressende tid, og jeg kunne mærke, at mit kære sofatæppe ikke skulle være en af dem. Derfor valgte jeg også at skrive det ned, sort på hvidt, til Isabella: Jeg begynder ikke på noget nyt, før det her er færdigt. Min kære kusine, veninde, blogmedejer, gudmoren til mit barn (en kende melodramatisk - hvem mig?) troede selvfølgelig ikke på mig, hvilket kun gør mig endnu mere stolt, når jeg nu kan fortælle: Jeg fik ret, JEG ER FÆRDIG! Mit ca. 140 rk. lange tæppe, mit 162 gange 110 cm. store tæppe, mit 1,3 kg tunge, skønne, lækre og allervelkomnesteiminsofa-tæppe er omsider færdigt. Og nej, hvor jeg synes, at det pynter herhjemme.
Tæppet er hæklet med dobbelttråd med Søstrene Grenes bomuldsgarn (8/4) på nål #5,5, og jeg har slået 144 lm op (ekskl. vendemaske). Opskriften finder du lige her.
Del endelig billeder med os, hvis I får lyst til at vise frem - hashtag #garnkusserne eller send på [email protected]
//Rosa
70'er farver for the win.... |
Elsker detaljen med de små knop i kanten - det sætter lige prikken over i'et. |