- Hæklenål #6
- 9-10 nøgler tyndt 8/4 bomuldsgarn i grundfarve og 1 nøgle i kantfarve - alternativt kan du bruge 4-5 nøgler tykt bomuldsgarn (som passer til nål #6), men i så fald skal du være lidt obs på størrelsen udnervejs, da jeg ikke helt ved, hvordan det arter sig ;-)
- 80-90 cm elastikgarn (i Søstrene Grene kan man pt købe 5 meter for 7,90 kr.)
- Knap
Det er tit nemmere at anskaffe det tynde 8/4 bomuldsgarn, og det er derfor det, jeg har brugt til dette projekt. Jeg har bare brugt tripletråd: Dvs. jeg har brugt 9-10 nøgler tynd bomuldsgarn (også fra Søstrene Grene, as usual) og ca. 1 nøgle til kantfarven. Når man hækler med tripletråd vil jeg klart anbefale at "samle" 3 nøgler ad gangen, så du kun har én garnnøgle at arbejde med
![]() |
Sådan ser det ud, når man samler tre små nøgler til én stor |
Mål:
- Lukket: 24 cm x 16 cm x 7 cm
- Foldet ud: 60 cm x 50 cm (ved sit bredeste sted 70 cm)
Forkortelser:
- lm = luftmaske
- fm = fastmaske
- stm = stangmaske
- rk = række(r)
DIY
Slå 60 lm op, vend med 2 lm. Fremover vendes alle rækker med 2 lm.1-13) 60 stm
14) 60 stm + 35 lm (husk at vende med 2 lm)
15) 95 stm + 35 lm (husk at vende med 2 lm)
16-30) 130 stm
31) 95 stm - vend
32) 60 stm - vend
33-43) 60 stm
I stedet for at lukke af, så fortsæt rundt om hjørnet med fm. Der skal nemlig laves fm i grundfarve i de kanter, som er markeret på billedet her:
Nu foldes lommerne ind og siderne hækles sammen med fm i kantfarve. Hvis du har lyst kan du også, ligesom jeg har gjort, hækle en farvet kant på lommen, dér hvor den åbner (se pilen på billedet)
Nu skal knap og elastik monteres. Vend det udfoldede puslestykke om, så ydersiden vender opad og monter som vist på billedet nedenfor.
Knap og elastik kan naturligvis også monteres på en milliard andre måder - jeg var selv dødmeget i tvivl, og da Rosa heller ikke kunne beslutte sig for en favorit, kunne vi heldigvis spørge vores søde Instagram-følgere om hjælp, og der var flertal for denne løsning. Afhængigt af, hvordan man folder kittet sammen, ser det dog lidt anderledes ud, så man kan bare lege løs med lukke-løsninger! Jeg folder det sammen som vist herunder (nogle gange er det jo ikke sådan lige til at regne ud, hvad det er, jeg egentlig har tænkt)
![]() |
Først foldes flapperne ind |
![]() |
Herefter foldes lommen længst fra knap og elastik to gange ind mod midten |
![]() |
Til slut foldes den anden lommen en gang ind mod midten, og så lukkes de sammen mod hinanden, ligesom man ville lukke en bog - på med elastikken og bom! Klar til afgang! |
Så er den klar! Det er faktisk et relativt enkelt projekt at lave - og hurtigt, fordi det er med stangmasker, tykt garn og nål 6. Det tog mig ca. 3 dage at blive færdig med det hele. Med garn og elastik fra Søstrene Grene og en "hjemmelavet" knap (en gammel knap, jeg har "betrukket"/hæklet med gult rest-garn) har det kostet under 150 kr. at skaffe materialer, hvilket jeg synes er ganske rimeligt taget i betragtning, at der skal en del garn til. Med andre ord: Det er slet ikke så uoverskueligt et projekt, som det måske kan syne af ;-) Og - som altid - hvis du skulle kaste dig ud i projektet, så send endelig billeder af resultaterne til garnkuss[email protected] - det er altid skønt at se, hvad andre finder på!
![]() |
Så lidt fylder kittet i min egen byStroom pusletaske, hvor der i øvrigt er pakket et par bamser, en sutteflaske og skiftetøj |
OBS! Opskriften er udelukkende til privat brug - dvs. du må hverken sælge opskriften, dele af den eller noget, du har lavet ud fra den.
Hooold nu op den er fin!!! Nu har du jo lavet trippletråd, kunne man evt bruge tynd zpaghetti garn? Du ved hooked?
SvarSletTak skal du ha'! :-D
SletNu er jeg ikke så erfaren i zpaghetti garn, slet ikke af den helt tynde slags. Det, jeg har lavet med zpaghetti garn, har altid været i meget fast, stiv struktur - og det er ikke hensigten med puslekittet her, som er meget, meget løst. Så hvis du laver det med tyndt zpaghetti, skulle man måske prøve at hækle det på en nålstørrelse større end anbefalet? Men helt ærligt må jeg indrømme, at jeg faktisk ikke har en anelse, desværre :-/ Men sig endelig til, hvis du finder ud af det - kunne være spændende at høre! :-)
Prøver lige hurtigt, vil du prøve at måle hvor langt 60 m i dit garn måler? :-)
SvarSlet60 m måler lige knao 50 cm :-)
SletEj, det går vist ikke ;-) det bliver alt for tykt, og så fylder det jo alligevel for meget ;-). Men tror du ikke man kan lave det med tykkere bomuldsgarn, end det fra Søstrene G? Det her F.eks http://yarnfreak.dk/garn/52/mayflower-cotton-8-8-big
SvarSletDet tror jeg helt bestemt, Julie. Og hvis det bliver for løst på nål 6 kan du jo altid lave det på en 5'er og så bare slå lidt flere masker op :-)
SvarSletEr det er pusle underlag?
SvarSletJa, nemlig :)
SletLigger baby så ikke på knappen tænker jeg?
SvarSlet