Sidste søndag bloggede Rosa om den skønne gave, hun gav Jakob på hans 3 års fødselsdag samme dag. Den sidste uges tid er skattekortet blevet flittigt brugt i bilen hver morgen, når vi skulle finde vej til vuggestue (Jakob har åbenbart ikke den store tillid til min stedsans, men på den anden side - det har jeg aldrig mødt nogen, som har). Af samme grund har jeg heller ikke liiige fået det med op igen og taget billeder for show.
Til gengæld fik jeg i går anledning til at tage en masse billeder, da Anna og Jakob gik i udklædningskassen og fandt tylskørterne frem og legede prinsesser i en god times tid. Bagefter lagde Jakob puslespil med "Jake og Ønskeøens pirater"-motiv - selvfølgelig med sin egen piratklap for øjet!
Så HURRA for tylskørt, piratklap og cowboyhatte, som kan gøre en ellers kedelig og "mor-ooooorker-ikke-ud-i-snevejret"-indedag både sjov og hyggelig.
//Isabella & prinsesserne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar