Hæklet butterfly til baby


Kraftigt inspireret af denne fine opskrift, som Frøkenen og Baronen har lavet, hæklede jeg juleaftensdag en lille butterfly til Isak, så han kunne matche sin far, som i julegave fik en næsten identiksk "fra Isak" ;)

Jeg har fulgt opskriften, dog har jeg lavet den noget mindre, da Isak kun er 15 måneder gammel, og jeg derfor synes, at den anden ville være for stor. Jeg vil mene, at denne er str. 1-2 år, og jeg har foretaget følgende ændringer:

Den er hæklet på nål #2,5 med det tynde bomuldsgarn (8/4), som bl.a. kan findes i Søstrene Grene.

Til selve butterfly'en slog jeg 10 lm op og vendte med 1 lm
Herefter lavede jeg ca. 50 rækker

Til midten slog jeg 4 masker op og lavede 14 rækker.

Skjorten, Isak skulle have på, havde ingen krave, hvorfor jeg ikke ville montere den med et bånd. I stedet lod jeg en snor hænge, da jeg monterede midten og viklede den rundt om en af knapperne efter skjorten var knappet. Nemt var det ikke, men han så da sød ud ;) - og så fik han da også en matchende suttesnor (se indlæg om suttesnore lige her).

Crochet away!



// Rosa

P.s.: Beklager billedernes ringe kvalitet, men Isak havde kun skjorten på i få timer. Om det skyldtes de massive mængder sovs, han indtog (og sikkert spildte) eller varmen fra brændeovnen i sommerhuse,t husker jeg ikke, men jeg nåede aldrig at tage et ordentligt billede, før den var af igen. Well, I tried ;)

2 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Hej

    Kan du oplyse målene på de hæklede stykker? Vil gerne strikke en butterfly men kan ikke finde mål nogen steder.

    På forhånd tak☺

    SvarSlet