Opskrift på et hæklet (Otto er et) næsehorn (DIY)





Min venindes søn, Julian havde så længe ønsket sig Disneys Turbo-snegl, og da legetøjet endnu ikke var kommet til Danmark, måtte jeg træde til. Det blev til denne hyggelige fyr (se den her), som han skal have i adventsgave på søndag. Men lillesøster Aura skal da bestemt ikke snydes, og da hun er stor fan af vores alle sammens søde Otto - og da heller ikke denne umiddelbart kunne findes i butikkerne - måtte hun da også have en hæklet blød bamse at putte med. Jeg kunne ikke finde en opskrift, jeg var tilfreds med, så i stedet måtte jeg forsøge selv at finde på noget. Jeg blev egentlig ret godt tilfreds med resultatet, dog bliver hovedet lidt tungt, så jeg vil anbefalet enten at lægge noget tungt i ben eller numse - og ellers er det jo bare en sød slasket bamse :) Her kommer opskriften:



Du skal bruge:
2 nøgler gult bomuldsgarn (8/4 - det tynde - mit er købt i Søstrene Grene)
en rest sort og en rest hvid til øjne og mund
Nål #4
Nål #2,5
pladevat
nål

Forkortelser
MR: Magisk ring (se hvordan du laver en magisk ring her)
m: maske
fm: fastmaske
sm: sammen


Kroppen med nål #4
1) MR med 6 fm
2) 2 fm i hver m = 12 m
3) *1 fm i første m, 2 fm i næste* 6 gange = 18 m
4) *2 fm, 2 fm i næste m* 6 gange = 24 m
5) *3 fm, 2 fm i næste m* 6 gange = 30 m
6) 30 fm
7) *4 fm, 2 fm i næste m* 6 gange = 36 m
8) *5 fm, 2 fm i næste m* 6 gange = 42 m
9) 42 fm
10) *6 fm, 2 fm i næste m* 6 gange = 48 m
11-22) 48 fm
23) *6 fm, 2 fm sm* 6 gange
24-25) 42 fm
26) *5 fm, 2 fm sm* 6 gange = 36 m 
27) *4 fm, 2 fm sm* 6 gange = 30 m
28) *3 fm, 2 fm sm* 6 gange = 24 m
29) *2 fm, 2 fm sm* 6 gange = 18 m
Stop med vat
30) *1 fm, 2 fm sm* 6 gange = 12 m
31) *2 fm sm* 6 gange = 6 m 
Sy de sidste 6 m sm

Hovedet med nål #4
1) MR med 6 fm
2) 2 fm i hver m 
3) *1 fm, 2 fm i næste m* 6 gange = 18 m
4) *2 fm, 2 fm i næste m* 6 gange 
5) *3 fm, 2 fm i næste m* 6 gange = 30 m
6-11) 30 fm
12) *4 fm, 2 fm i næste m* 6 gange = 36 m
13-20 36 fm
21) *4 fm, 2 fm sm* 6 gange = 30 m
22) *3 fm, 2 fm sm* 6 gange = 24 m
23) *2 fm, 2 fm sm* 6 gange = 18 m
Stop med vat
24) *1 fm, 2 fm sm* 6 gange = 12 m
25) *2 fm sm* 6 gange = 6 m 
Sy de sidste 6 m sm

Sy hovedet på kroppen

Ben med nål #4 (fyld løbende med vat) - 4 stk.
1) MR med 6 fm
2) 2 fm i hver m 
3) *1 fm, 2 fm i næste m* 6 gange = 18 m
4-5) 18 fm
6) 9 fm, *1 fm, 2 fm sm* 3 gange = 15 m
7) 6 fm, *2 fm sm* 2 gange, 5 fm = 13 m
8) 5 fm, 2 fm sm, 6 fm
9-12) 12 fm

Ører med nål #4 - 2 stk.
1) MR med 4 fm
2) *1 fm, 2 fm i næstem* 2 gange = 6 m
3-4) 6 fm 
luk af og montér på toppen af hovedet

Lille horn på nål #2,5
1) MR med 4 fm
2) *1 fm, 2 fm i næstem* 2 gange = 6 m
3) 6 fm
4) *2 fm, 2 i næste m* 2 gange = 8 m
luk af og montér

Mellem horn på nål #2,5
1) MR med 4 fm
2) *1 fm, 2 fm i næste m* 2 gange = 6 m
3) *1 fm, 2 fm i næste m* 3 gange = 9 m
4) *2 fm, 2 fm i næste m* 3 gange = 12 m
5-8) 12 fm
luk af og montér

Stort horn på nål #2,5
1) MR med 4 fm
2) *1 fm, 2 fm i næste m* 2 gange = 6 m
3) *1 fm, 2 fm i næste m* 3 gange = 9 m
4) *2 fm, 2 fm i næste m* 3 gange = 12 m
5) *3 fm, 2 fm i næste m* 3 gange = 15 m
6-11) 15 fm
luk af og montér

Øjne på nål #2,5 - 2 stk.
med sort
1) MR med 6 fm
2) 2 fm i hver m = 12 m - på den sidste maske slås over med hvid
med hvid
3) *1 fm i første m, 2 fm i næste* 6 gange = 18 m
Vent med at hæfte ender, brug først noget af den hvide til at lave et lille sting i øjet (se billede), hæft herefter (evt. bare bind knuder på bagsiden) og montér øjnene

Hale
Med seks tråde gul flettes med 3 gange 2 tråde en fletning. Bind en knude i den ene ende af garnet, husk at efterlade noget til at montere halen på næsehornet. Når du har flettet et par cm., binder du igen knude og lader trådene hænge og dingle.

Brodér mund og næsebor med sort garn og voila, et stk. Otto er færdig. Prøver du opskriften af, så del endelig resultatet med os ved at linke til din egen blog eller bare sende os et billede på [email protected] - du kan også dele din version af opskriften med os på instagram ved at bruge hashtag #garnkusserne :-)


Crochet away!
// Rosa

OBS!: Opskriften er udelukkende til privat brug, hvilket vil sige, at du hverken må sælge opskriften eller ting, du har lavet ud fra den.

Sally (og Anna) har fået en ny veninde

I fredags havde Anna sin allerførste fødselsdag, og med posten var kommet en stooor pakke fra farmor og farfar i Jylland fyldt med juleguf, julekalender, et par kalendergaver, en storebror-gave og - naturligvis - en fødselsdagsgave til Anna: lille dukke Lotte (navngivningen blev taget op i plenum, selvom jeg nok ikke kan sige mig fri for at have været den mest dominerende - og engagerede!)


Lille Lotte kan købes (i flere udgaver)
i Fætter BR 
















Ligesom Annas alleryndlings-Sally er Lotte en påklædningsdukke, så jeg er selvfølgelig allerede gået i max brainstorm-mode for at finde på, hvordan jeg kan hækle hende noget fint, hæklet skiftetøj. Jeg er nemlig blevet færdig med mit hemmelighedshækleri og mangler noget nyt at tage mig til, så mon ikke der kommer lidt dukketøj i Annas julesok i december?




//Isabella



Macbooksleevet har været til frisøren


Ja, så skete det - macbooksleevet røg en tur til frisøren. I et sårbart øjeblik, klippede jeg hele "flappen" af. Jeg havde det lidt på fornemmelsen fra start af, og blev kun bekræftet mere og mere i det, efterhånden som sleevet "faldt til": Hjørnerne på den stakkels Mac var fri og sårbare, og jo mere jeg brugte det, desto mere irriterede det mine øjne.



Derfor gik jeg tilbage til en lukning à la Lutter Idyls (se den her), dog med en enkelt knap i stedet for to. I samme ombæring klippede jeg et par rækker fra, da sleevet - som forventet - har givet sig en del. Jeg har skrevet denne version (altså sleeve uden flap og med færre rækker) ind i opskriften, som du finder her. Men det er også muligt at forsøge sig med at lave flappen en musling bredere, hvilket jeg også har foreslået i opskriften :)





Disneys Turbo snegl


Ja, vi har været lidt blog- og instastille, Isabella jeg - men det betyder bestemt ikke, at vi ikke får nørklet - tværtimod. Vi skal jo lave ét eller andet til de mange forelæsninger, vi går til ;)

Jeg er pt i gang med to projekter, mit tæppe, som jeg nu er halvvejs med (se det lige her) og en stor abe (en halv meter lang), som min underbo og kære veninde har bestilt til sin nevø. Derudover har jeg den sidste tid hæklet denne søde snegl til min venindes bonussøn. De har for nyligt været i biografen og se Disney-filmen Turbo, hvilket var så stor en succes, at han højeste ønske var en figur derfra. Desværre har Turbo-legetøjet ikke ramt Danmark endnu og derfor spurgte hun, om ikke jeg ville glæde ham med en hæklet snegl - og selvfølgelig ville jeg da det.

Opskriften er fundet lige her. Den er desværre ikke gratis, men kan købes for den nette sum af hvad der svarer til 10 danske kr. Garnet er fundet i Søstrene Grene - og jeg har hæklet med dobbelttråd på nål #4 (du skal bruge to nøgler af den orange). Jeg elsker øjnene, som kan formes, som man har lyst, hvilket skaber mulighed for, at sneglen kan få mange forskellige udtryk. Den var utrolig hyggelig (og overraskende) hurtig at lave - og er overbevist om, at den kommer til at blive gode venner med sin kommende ejermand, Julian :)







Hemmelighedernes tid...

Ih, øv og buuuh! Jeg er DØDtræt af, at det er så lang tid siden bloggen er blevet opdateret - især fordi vi rent faktisk stadig er temmelig produktive...

Rosa er som bekendt i fuld gang med sit store, lækre sofatæppe (og et par andre projekter, som vist snart er klar til fremvisning) - og jeg er også i gang. Med alt muligt! Som jeg desværre bare ikke kan dele med jer, før efter jul - for det er nemlig, som man nok kan gætte, julegaver. Meeeen et lille sneak peek kan det vel blive til...

Jeg fylder løbende op med bomuldsgarn fra Søstrene Grene - og i denne
uge havde de også tilbud på bomuldsgarn til en 10'er i Rema1000

Min absolut yndlingsfarve fra Søstrene Grenes garnudvalg - gammelrosa!


















Personligt er jeg stor modstander af at starte juleræset i unødig utide - men når man selv skal kreere nogle af gaverne, må man jo være tidligt ude. Og fra i dag af kunne jeg så heller ikke længere holde den nisse-fri skanse herhjemme. En nissehue og en julemand er sluppet indenfor - Jakob insisterede, og han er svær at diskutere med. Pick your battles, right?







































Anyway - nu har I fået livstegn og forklaring på vores håbløse blog-inaktivitet.
Og husk, at I kan følge os via bloglovin OG instagram via @garnkusserne - ligesom I kan hashtagge #garnkusserne på billeder af ting og sager, I har fået inspiration til her fra bloggen. Vi vil så gerne se :-)










God forjul til alle! 

//Isabella.