Opskrift på farverigt hæklet sleeve til macbook med muslingemønster


Så fandt jeg endelig et projekt, hvor alle mine bomuldsrester kan bruges (der er jo nok at tage af, se her) - og hvor min søde computer ved samme lejlighed kan få sig et nyt hjem. Både Isabella og jeg har før hæklet sleeves ud fra Lutter Idyls fine opskrift (se vores indlæg her og opskriften her), men denne gang tænkte jeg, at jeg ville forsøge mig med noget mønster af en art og med en anden slags lukning.

Etuiet passer til 13" computer, hvis du ønskter at justere i opskriften, så den passer til andre størrelser, skal du blot huske, at mønsteret er deleligt med 6. Bemærk at arbejdet vil give sig meget og du vil derfor opleve, at det i starten vil være mere end almindeligt stramt.

Jeg startede med at lave sleevet med flap, men det irriterede mig, at hørnerne på min stakkels computer var helt bare og måtte fryse ;) Derfor røg sleevet en tur til frisøren (se blogindlægget her), og jeg har klippet min flap af og i stedet monteret en elastik. Herunder findes opskrifter på begge varianter, og jeg har i opskriften med flap kommet med et bud på, hvordan problemet evt. kunne afhjælpes, nemlig ved at tilføje en musling mere - om det virker og bliver pænt, ved jeg dog ikke :)

Du skal bruge:
Bomuldsrester i alverdens farver - både det tynde (8/4) og tykke (8/8) kan bruges, du hækler bare dobbelt med det tynde 
Hæklenål #4
En knap
En nål at hæfte enderne med


Sleeve med flap
Slå 37 lm op og vend med 1 lm
1) 36 fm, 3 fm i sidste maske,  vend ikke, men fortsæt med at hækle videre rundt
2) 36 fm, 3 i sidste 
Du vil nu begynde på muslingemønsteret. Det gør du således: 
3) *spring 2 masker over og lav 5 stgm i næste m, spring 2 masker over, 1 fm i næste* i alt 13 gange. Fæstn garnet med en fm i toppen af den første stangmaske og klip og hæft
4-43) med en ny farve fæstnes garnet i den første af de to masker mellem muslingerne, slå 3 lm op (tæller for 1 stgm) og lav i samme maske 4 stgm mere, *spring 2 m over og lav 1 fm i næste m, spring 2 m over og lav 5 stgm i næste m* gentag fra * til * i alt 12 gange (til runden er færdig) og spring 2 over og lav 1 fm, spring 2 over endnu engang og fæstn garnet med en fm i fjerde lm fra arbejdet (altså i toppen af den første stangmaske).

Du er nu færdig med selve sleevet og kan lade det være som det er, evt. med lukning à la den Lutter Idyl har lavet. Hvis du ønsker at lave konvolutlukningen ligesom her, fortsætter du således, ellers se opskriften herunder:

NB: Jeg har gjort således, men jeg vil anbefale at lave 7 muslinger til at starte med og udtage til 8 - i stedet for her, hvor der i første omgang slås 6 op! :)

Lav 6 muslinger midt bagpå sleevet således (tæl hvor muslingerne skal placeres for at de er i midten)
1) fæstn garnet midt på muslingen før din første musling skal være med 1 km og i samme m en fm, *spring 2 m over, 5 stgm i næste m, spring 2 m over, 1 fm* i alt 6 gange, klip og hæft
2) fæstn garnet i din første fm fra før og slå 3 lm op, 4 stgm i samme m, *spring 2 m over, 1 fm, *spring 2 m over, 5 stgm i næste m* 6 gange, således at du har 7 muslinger
3-10) Gentag rk. 1 og 2
11) Gentag rk 1
12) fæstn garnet midt på muslingen før din første musling skal være med 1 km og i samme m en fm, *spring 2 m over, 5 stgm i næste m, spring 2 m over, 1 fm* i alt 5 gange = 5 muslinger
13) fæstn garnet i din første fm fra før og slå 3 lm op, 4 stgm i samme m, *spring 2 m over, 1 fm, *spring 2 m over, 5 stgm i næste m* 3 gange = 4 muslinger
14) fæstn garnet midt på muslingen før din første musling skal være med 1 km og i samme m en fm, *spring 2 m over, 5 stgm i næste m, spring 2 m over, 1 fm* i alt 3 gange = 3 muslinger
15) fæstn garnet i din første fm fra før og slå 3 lm op, 4 stgm i samme m, spring 2 m over, 1 fm, spring 2 m over, 5 stgm i næste m* = 2 muslinger, klip og hæft og med samme farve fæstnes garnet på toppen af den ene musling med 1 km, slå lm op, så det passer til din knap og fæstn garnet på toppen af den anden musling.

Montér knappen og hæft alle ender, og etuiet er klar til brug :)

Sleeve uden flap
Slå 37 lm op og vend med 1 lm
1) 36 fm, 3 fm i sidste maske,  vend ikke, men fortsæt med at hækle videre rundt
2) 36 fm, 3 i sidste 
Du vil nu begynde på muslingemønsteret. Det gør du således: 
3) *spring 2 masker over og lav 5 stgm i næste m, spring 2 masker over, 1 fm i næste* i alt 13 gange. Fæstn garnet med en fm i toppen af den første stangmaske og klip og hæft
4-40) med en ny farve fæstnes garnet i den første af de to masker mellem muslingerne, slå 3 lm op (tæller for 1 stgm) og lav i samme maske 4 stgm mere, *spring 2 m over og lav 1 fm i næste m, spring 2 m over og lav 5 stgm i næste m* gentag fra * til * i alt 12 gange (til runden er færdig) og spring 2 over og lav 1 fm, spring 2 over endnu engang og fæstn garnet med en fm i fjerde lm fra arbejdet (altså i toppen af den første stangmaske).








Smid endelig en kommentar og et link til resultatet, hvis du forsøger dig med opskriften eller send billede til [email protected]du kan også dele din version af opskriften med os på instagram ved at bruge hashtag #garnkusserne.

Crochet away!

// Rosa


OBS!: Opskriften er udelukkende til privat brug, hvilket vil sige, at du hverken må sælge opskriften eller ting, du har lavet ud fra den.


2 kommentarer:

  1. Hvor er de flot! Jeg elsker projekter, hvor man kan bruge sine rester til noget flot!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, også her - dem bliver der jo hurtigt mange af :)

      Slet