Tapestry med små elefanter og vejledning til farveskift

Jeg er ved at være færdig med Isaks gamacher (se dem in-the-making lige her), og som det altid går, når jeg er ved at være færdig med ét projekt: Ja, så begynder jeg at planlægge det næste (hvis ikke jeg da allerede er startet på det). Men denne gang mistænker jeg lidt, at det bliver et af de kære evighedsprojekter, hvis da ikke det ender med at forblive på idéplan.

Idéen udsprang af, at jeg sad og hyggede rundt på instagram, hvor jeg så mange fine versioner af det, man kalder Tapestry Crochet, hvor man kan lave flerfarvet mønster uden at skulle hæfte 1000 ender. Her stødte jeg på denne fine billedevejledning (fundet her. , som jeg lige vil dele med jer - og selv må prøve af på et tidspunkt. Teknikken åbner op for mange skønne muligheder for mønstre, hvor man altså undgår grimme bagsider.







Jeg er så heldig at have en kæreste, der gider forsyne mig med lidt pixelart, så ved lejlighed, må jeg lige prøve nogle forskellige mønstre af. Indtil videre er det blevet til en lille elefant, som dog skal justeres lidt hist og her, før jeg kan lægge en DIY ud. Blandt andet blev snablen lidt for tynd i toppen. Men man kan få en idé om, hvordan det kan se ud med de forskellige sammensætninger af elefanter, ligesom du måske får idéer til egne mønstre, som i første omgang kan kradses ned på ternet papir.

Der er også forskellige muligheder for hvordan elefanterne kan danne mønster


// Rosa

Ingen kommentarer:

Send en kommentar