Hækleetui - udstyret skal jo være i orden

Da min gode veninde, Anne Rose havde fødselsdag, så jeg det som en oplagt mulighed for at udstyre hende med lidt lækkert hæklegrej. Den piger hækler så meget, at hendes #2,5'er snart måtte være slidt op og hendes ellers mega organisatoriske væsen kom ikke helt til udtryk i hendes hækleudstyr. Derfor måtte hun jo have Lutter Idyls skønne, skønne, helt geniale hækleetui (opskriften finder du her). Jeg købte en Clover hæklenål (#2,5) og lagde også min yndlings foldesaks heri og udstyrede lapperne med stoppenåle i diverse størrelser.
Jeg fandt en sød grøn knap i yndlingsgarnbutikken, Nørkleriet




I lommen kan man lægge en opskrift og alle sine småting, evt. en smule pladevat eller lign.


Senere på året havde Isabella fødselsdag, og selvfølgelig skulle min søde garnkusse da også have et etui, som kunne erstatte hendes gyselige (undskyld!) penalhusting (ja her kritiserer jeg deres udstyr, mens mit eget er noget værre rod) :)



Denne knap fandt jeg i Stof 2000 på Frederiksberg. Garnet er fra Søstrene Grene, og den flotte rosa farve findes netop nu i deres sortiment, som de løbende skifter ud.


// Rosa

Ingen kommentarer:

Send en kommentar