DIY: Bidering med minions

Inspireret af trolleungens bideringe :-)
























MATERIALER
Max 1/2 nøgle tyndt bomuldsgarn i hver farve
Medmindre andet er anvist bruges hæklenål 2,5
Broderenål til at hæfte ender, montere og brodere mundene
OBS! Figurerne skal ikke fyldes med vat eller noget
    
TEKNIK
Opskriften består af fastmasker (fm) og så et par enkelte kantmasker (km) ganske få steder. Derudover hækles i omgange, så det kan være smart at have en masketæller ved hånden. Figurerne er hæklet som ovaler, idet de netop ikke skal fyldes, men være flade - ligesom trolleungens kaninører. Teknikken til ovaler kan være lidt vanskelig at få styr på, hvis det er første gang man prøver at hækle på bagsiden af en luftmaske-række, men når først man er forbi den første omgang, er det lige ud ad landevejen. Opskriften er i øvrigt meget detaljeret beskrevet, så eventuelle nybegyndere kan følge med. Derudover kan det være en god hjælp at holde øje med det tal, som står i parantes efter hver omgang, hvor der er lavet udtagninger. Hvis du har det samme antal masker (m) på din omgang, som der står i opskriften, burde du være home safe. Jeg laver helt skarpe farveskift, hvor du blandt andet skal hækle i bagerste maskeled. Hvis du ikke er helt tryg med den teknik, så bare skift farve som du plejer - det er ikke essentielt. Selve mellemstykket og bindeteknikken er præcis som i trolleungens opskrift, som du finder lige HER (der linkes også senere hen i opskriften, når du når så langt).

DIY
Kevin (den 'lange' minion)
Begynd med gul. Slå 5 luftmasker op med det gule garn, og vend så med endnu en luftmaske.
Det kan være en god idé at tage din maskemarkør i brug allerede nu og markere den første maske, du laver på første omgang, som starter nu:

1) 3 fm i første m, 4 fm. Vend nu arbejdet 180 grader og hækl videre på bagsiden af luftmaske-rækken: 3 fm i første m (den samme maske, som du afsluttede i, inden du vendte arbejdert), 4 fm (14)
Hvis du har 14 masker din omgang nu, har du gjort det rigtigt og kan fra nu af bare hækle videre i omgange (dvs. ligesom når man hækler rundt).
2) [*1 fm, 2 fm i næste m* to gange, 2 fm, 2 fm i næste m] Gentag [-], så du udfører det, som står mellem klammerne to gange i alt (20)
3) 1 fm, 2 fm i hver af de næste 2 m, 8 fm, 2 fm i hver af de næste 2 m, 7 fm (24)
4-7) 24 fm
Skift nu til grå.
8) 24 km
9) 24 fm i bagerste led
Skift tilbage til gul.
10) 24 km
11) 24 fm i bagerste led
12-22) 24 fm
Skift til blå
23) 24 km
24) 24 fm i bagerste led
25) 24 fm
26) *2 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omgangen ud (18)
27) *7 fm, 2 fm smto gange (16)
28) Pres arbejdet sammen og hækl hen til kanten. Vend med 1 lm og hækl nu hullet sammen med 8 fm. Luk af og hæft ende.

Øjne (2 stk.) 
Begynd med hvid
1) 5 fm i magisk ring
2) 2 fm i hver m (10)
Skift til grå
3) *2 fm i næste m, 1 fm* Gentag *-* omgangen ud (15)
5) 15 km
Luk af og hæft ende. Monter pupillen på øjet, og monter derefter øjet på den grå linje på selve minionen.

Pupiller (2 stk.)
OBS! Laves på nål 2
Lav 5 fm i en magisk ring. Afslut med 1 km i den første fm. Luk af og hæft ende. 
Pupillen monteres på øjet.
    
Hår
Brug en lille hæklenål (str. 2 eller mindre). Tag et stykke sort garn og fold enderne sammen, så der dannes en 'løkke' på midten, og stik nålen gennem én af maskerne på toppen af hovedet (se billede 1). Stik nålen gennem løkken og træk igennem masken (se billede 2). Slå nu om begge tråde og træk igennem løkken på nålen (se billede 3-4). Du har nu to hårtotter, som du kan klippe til i længden. Kevin har 4 hårtotter midt på hovedet, mens Carl har lidt flere, kortere hårtotter placeret løst rundt omkring på hovedet.


  












Munden broderes bare på.
 
Carl (den lille, enøjede) 
Begynd med gul. Slå 8 luftmasker op med gult garn, og vend med endnu en luftmaske

1) 3 fm i første m, 7 fm. Vend arbejdet 180 grader og hækæ videre på bagsiden af luftmaske-rækken: 3 fm i første m (den samme maske, som du har sat den sidste fm i), 7 fm (20)
2) *2 fm i hver af de næste to m, 8 fm* to gange (24)
3) 2 fm, 2 fm i næste m, 11 fm, 2 fm i næste m, 9 fm (26)
4-6) 26 fm
Skift til grå  
7) 26 km
8) 26 fm i bagerste led
9) 26 km
10) 26 fm i bagerste led
11-16) 24 fm
Skift til blå
17) 24 km
18) 24 fm i bagerste maskeled
19) *11 fm, 2 fm sm* to gange (24)    
20) *2 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omgangen ud (18)
21) *7 fm, 2 fm sm* to gange (16)
22) Pres arbejdet sammen og hækl hen til kanten. Vend med 1 lm og hækl nu hullet sammen med 8 fm. Luk af og hæft ende.
 

Øje
Begynd med hvid
1) 5 fm i en magisk ring
2) 2 fm i hver m (10)
3) *2 fm i næste m, 1 fm* Gentag *-* omgangen ud (15)
Skift til grå
4) *2 fm i næste m, 2 fm* Gentag *-* omgangen ud (20)  
5) 20 km
Luk af og hæft ende. Monter pupil og øjenlåg på øjet, og monter derefter øjet på den grå linje på selve minionen.

Øjenlåg
OBS! Laves på nål 2
1) 6 fm i en magisk ring
2) 2 fm i hver m (12)
Luk af og hæft ende. Fold cirklen sammen på midten og sy den sammen og monter den på øjet, således at den buede side flugter med den grå brillekant på øjet.
    
Pupil 
OBS! Laves på nål 2
Lav 5 fm i en magisk ring. Afslut med 1 km i den første fm. Luk af og hæft ende. 
Pupillen monteres på øjet, lige over øjenlåget.
  
Hår laves efter samme princip som beskrevet længere oppe.
  
Herfra laves midterstykket ligesom i trolleungens opskrift, som du kan se HER. 
OBS! Inden du monterer Kevin i den anden ende af midterstykket, så tjek, at du sætter ham rigtigt på, sådan at de vender samme retning. Alternativt kan du vente med montering af øjne og pupiller til allersidst.

NB! Opskriften er udelukkende til privat brug og må ikke laves med henblik på videresalg el. lign.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar