Barselsgaver en masse

Sidst i juni fik min veninde en skøn lille dreng, som selvfølgelig skulle forkæles med lidt hæklerier: Det blev til en suttesnor, uro og en Mikkel Ræv. Suttesnor kan du finde opskrift på her hos Farmorfabrikken, uroen er freestylet efter Lutter Idyls opskrift, som kan findes i bogen Lutter Løkker (eller du kan finde vores gamle, gratis version, lave horisontale farveskift og 'udvendig' montering i stedet). Designet til Mikkel Ræv er tyvstjålet fra et billede, jeg så på Pinterest. 





Og SÅ kom han endelig - Isabellas skønne lille dreng (ja, hun fik sgu ret. Er spændt på at se, om hun er lige så 'hekset' med mig (som hun satser på får en pige)). Barselsgaverne til den lille og storebror og -søster var pakket og klar allerede fra før vi tog på ferie, men Isabella tog fusen på os alle, så jeg måtte sidde på Mallorca og nøjes med at nyde de søde billeder, hun sendte, da han 13 (!) dage efter 'udløbsdato' kom ud til sin søde familie. Men NU har jeg været ude at snuse og møsse på både den lille, hans søde søskende og mor og far, og NU kan jeg vise resultaterne:

Lillemanden fik en lille dukke-dreng (opskriften er en købe-opskrift, og du finder den lige her)  Men jeg lavede et makkerpar, for dels synes jeg, at det var et mægtig hyggeligt projekt. Og dels synes jeg, at lille bebs skulle have en enkelt tøset/drenget ting, så jeg helgarderede og lavede altså en af hver:






Storesøster fik en ny kanin. Dengang hun kom til verden, fik hun Kirsten kanin, som desværre forsvandt på en tur til Jylland. Derfor skulle hun da have en ny version - Kirsten har nu været ude at opleve verden og er vendt tilbage som en mini-Lalylala-kanin (du finder en gratis dansk opskrift lige her). Den originale, store udgave kan købes i alle mulige fine varianter på Etsy lige her.




// Rosa

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar