Opskrift på hæklet dukke

Dette er grundopskriften på dukken i undertøj, dvs. ikke nogle tøj-opskrifter - mest fordi vi ikke er nået så langt med den del endnu. Vi håber at få tid til at nørkle lidt tøj til dukke Bella i det nye år, som vi kan vise frem - og ellers vil vi blive ovenud lykkelige, hvis nogle af jer derudover kaster jer ud i tøj-projekter, som I vil dele :-)

Du skal bruge:
Tyndt bomuldsgarn fra f.eks. Søstrene Grene
  • 1 nøgle grundfarve til hud 
  • 1/2 nøgle garn til hårfarve 
  • Garnrester i to forskellige farver til undertøjet
Hæklenål str. 2,5


Forkortelser:
MR = magisk ring
m = maske
lm = luftmaske
km = kantmaske/kædemaske
fm = fastmaske
hstm = halvstangmaske
stm = stangmaske
omg = omgang
2 fm sm = 2 fastmasker sammen (indtagning)

Arme - 2 stk. (grundfarve)
Vat fyldes i løbende
Start med at lave en MR
1) 4 fm i MR
2) 2 fm i hver (8)
3) *1 fm, 2 fm i næste m* Gentag *-* omg ud (12)
4) *2 fm, 2 fm i næste m* Gentag *-* omg ud (16)
5)  *7 fm, 2 fm i næste* Gentag *-* omg ud (18)
6) *5 fm, 2 fm i næste m* Gentag *-* omg ud (21)
7-9) 21 fm
10) *5 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omg ud (18)
11) 18 fm
På næste omg laves tommelfingeren
12) 7 fm, 2 fm sm, 2 lm, lav 1 fm + 1 hstm + 1 stm i den første lm og 1 km i den maske, som lm-rækken går ud fra (dvs. dér hvor indtagningen er), 7 fm, 2 fm sm (så er der 16 m på omg foruden tommelfingeren)
13-14) 16 fm (på runde 13 springer du bare hen over tommelfingeren)
15) *6 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omg ud (14)
16-35) 14 fm
36) *5 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omg ud (12)
37) *2 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omg ud (9)
38) *1 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omg ud (6)
39) 2 fm sm én gang (5)
Luk af og hæft ender.

 















Ben - 2 stk. (grundfarve)
Vat fyldes i løbende
Start med at lave en MR
1) 5 fm i MR
2) 2 fm i hver (10)
3) *1 fm, 2 fm i næste* Gentag *-* omg ud (15)
4) *2 fm, 2 fm i næste* Gentag *-* omg ud (20)
5) 3 fm, 2 fm i næste m, * 1 fm, 2 fm i næte m* 4 gange, 8 fm (25)
6) 10 fm, 2 lm,
  • Venstre fod: Lav *1 fm, 1 hstm, 1 stm* i den første lm og 1 km i den maske, som lm-rækken går ud fra (dvs. helt ligesom tommelfingeren). Dernæst kommer resten af tæerne: [1 fm, 2 lm, lav *1 fm, 1 hstm* i den første lm og 1 km i den maske, som lm-rækken går ud fra] x 4, 10 fm
  • Højre fod: Lav [*1 fm, 1 hstm* i den første lm og 1 km i den maske, som lm-rækken går ud fra, 1 fm 2 lm] x 4, lav *1 fm, 1 hstm, 1 stm* i den første lm og 1 km i den maske, som lm-rækken går ud fra, 10 fm
7-8) 25 fm (ligesom med tommelfingeren springes elve tæerne bare over)
9) 7 fm, 2 fm sm, *1 fm, 2 fm sm* x 4, 4 fm (20)
10) *3 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omg ud (16)
11) *6 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omg ud (14)
12) 14 fm
13) *6 fm, 2 fm i næste m* Gentag *-* omg ud (16)
14-30) 16 fm
31) *7 fm, 2 fm i næste m* Gentag *-* omg ud (18)
32) 18 fm
33) *8 fm, 2 fm i næste m* Gentag *-* omg ud (20)
34-38) 20 fm
39) *3 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omg ud (16)
40) 16 fm
41) *2 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omg ud (12)
42) *1 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omg ud (8)
43) *2 sm sm* Gentag *-* omg ud (4)
Luk af og hæft ender.


KROP (grundfarve og undertøjsfarver)
Vat fyldes i løbende
Start med at lave en MR i én af de to undertøjsfarver (jeg har brugt hvid her)
1) 6 fm i MR
2) 2 fm i hver m (12)
3) 2 fm, 2 fm i de næste 3 m, 3 fm, 2 fm i de næste 3 m, 1 fm (18)
4) *3 fm, 2 fm i de næste 3 m, 3 fm* Gentag *-* omg ud (24)
5) 24 fm
6) 4 fm, *2 fm i næste m, 1 fm* x 3, 6 fm, *2 fm i næste m, 1 fm* x 3, 2 fm (30)
7) 30 fm
8) *6 fm, 2 fm i de næste 3 m, 6 fm* Gentag *-* omg ud (36)
9) 36 fm
10) 8 fm, *2 fm i næste m, 1 fm* x 3, 11 fm, *2 fm i næste m, 1 fm* x 3, 5 fm (42)
11) 42 fm
12) 11 fm, 2 fm i de næste 3 m, 18 fm, 2 fm i de næste 3 m, 7 fm (48)
13) 48 fm. På denne omgang skifter du til grundfarven dér, hvor du synes det passer bedst: Jeg har lavet farveskiftet omkring 25. maske, så farveskiftet bliver på ryggen
14-18) 48 fm
19) 1 fm, 2 lm, *1 fm, 1 hstm* i den første lm og 1 km i den maske, som lm-rækken går ud fra (navlen), 47 fm
20) *14 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omg ud (45)
21-22) 45 fm. På 22. omg skifter du tilbage til den første undertøjsfarve efter sanme princip som sidste farveskift. Resten af kroppen laves med farveskift mellem de to undertøjsfarver på hver tredje omgang , så hver stribe 'fylder' 3 omg
23) 45 fm
24) *13 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omg ud (42)
25-29) 42 fm
30) *12 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omg ud (39)
31-32) 39 fm
33) *11 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omg ud (36)
34-35) 36 fm
36) *7 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omg ud (32)
37) *6 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omg ud (28)
38) *5 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omg ud (24)
39) *4 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omg ud (20)
Psst - det er en god idé at fylde vat i nu
40-41) 20 fm
42) *8 fm, 2 fm sm* (18) På denne omg skifter du tilbage til grundfarve
43) 18 fm
Luk af og hæft ender.
















HOVEDE (grundfarve og hårfarve)
Vat fyldes i løbende
Start med at lave en MR i grundfarve
1) Først laves næsen: Slå 2 lm op, lav *1 fm, 1 hstm* i den første lm, 1 km og 6 fm i MR
2) 2 fm i hver m (spring næsen over) (12)
3) *1 fm, 2 fm i næste m* Gentag *-* omg ud (18)
4) *2 fm, 2 fm i næste m* Gentag *-* omg ud (24)
5) *3 fm, 2 fm i næste m* Gentag *-* omg ud (30)
6) *4 fm. 2 fm i næste m* Gentag *-* omg ud (36)
Du kan vælge at fortsætte med udtagninger i samme mønster for et 'almindeligt' rundt hovedet. Jeg har varieret dem lidt fra næste omg af, hvilket giver den lidt firkantede og Lille My-agtige form. Sådan kan man også selv vælge, om man vil lægge det ned, så det bliver et lidt rugby-agtigt ansigt med æblekinder eller vende det på højkant, så det er mere aflangt.
7) *8 fm, 2 fm i næste m* Gentag *-* omg ud (40)
8) *9 fm, 2 fm i næste m* Gentag *-* omg ud (44)
9) *10 fm, 2 fm i næste m* Gentag *-* omg ud (48)
10) *11 fm, 2 fm i næste m* Gentag *-* omg ud (52)
11) *12 fm, 2 fm i næste m* Gentag *-* omg ud (56)
12-14) 56 fm. På 13. omg skiftes til hårfarve
15) *12 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omg ud (52)
16) *11 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omg ud (48)
17) *10 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omg ud (44)
18) *9 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omg ud (40)
19) *8 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omg ud (36)
20) *4 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omg ud (30)
21) *3 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omg ud (24)
22) *2 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omg ud (18) 
23) *1 fm, 2 fm sm* Gentag *-* omg ud (12) 
24) *2 fm sm* Gentag *-* omg ud (6)
25) *2 fm sm* Gentag *-* omg ud (3)
Luk af og hæft ender.

















HÅR laves som vist i denne tutorial - eneste forskel er, at hun i videoen først har hæklet en 'skalp' til dukken, som hun syer håret på. Jeg har bare syet det direkte på hovedet.






MONTERING
Hovedet monteres på almindelig vis. 
Arme og ben monteres således, at de kommer til at sidde løst og er let bevægelige. Det gøres på denne måde:
1) Begge arme/ben monteres samtidig.
2) Med nål og tråd fastgøres først den ene arm/ben ved at stikke til kroppen; træk nålen igennem til den modsatte side og fastgør den anden arm/ben.
3) Gå ind med nålen det samme sted, hvor den kom ud, og lad den komme ud på den anden side det samme sted, hvor du stak den ind: Dvs. dér hvor nålen stikkes ind/ud på kroppen skal være det samme hver gang. På selve armene/benene kan du sprede stingene lidt mere.
4) Fortsæt frem og tilbage gennem de samme huller i kroppen, indtil du mener, at arme/ben er fastmonteret.



Har du spørgsmål til opskriften eller har du lyst til at dele dit resultat, så send os endelig en mail på garnkusserne@gmail.com eller brug hashtagget #garnkusserne på instagram :-)

/Rosa & Isabella

Ingen kommentarer:

Send en kommentar