Revideret udgave af det runde hækleetui – nu med både struktur, mønster og skarpe kanter




Forfængeligheden/perfektionisten/detaljerytteren/flueknepperiet kom op i mig: Selv om jeg ELSKER mit hækleetui - (for det gør jeg; det er både praktisk, pænt, funktionelt, kompakt osv. - (jaja, jeg kan også rose mig selv ;))) – så kan jeg alligevel ikke lade være med at gå og få øje på de små ting, jeg er utilfreds med. Derfor besluttede jeg mig for at forsøge at rette disse ”fejl” og forkæle min kære (garn)kusine, veninde og bloggerpartner, Isabella med et hækleetui, og så kan jeg i samme ombæring dele mine rettelser med jer :)


Du skal følge den originale opskrift (den finder du her), men med følgende ændringer. Læs to nedenstående afsnit igennem, før du går i gang med etuiet.

TIP: Se også en udgave af etuiet med trekantsmønster i tapestry og med lædersnor lige her!

Ændringer fra sidst
- Jeg hækler ikke omgangene ud i ét, men afslutter hver omgang med en km, hvilket dels gør, at arbejdet bliver ”lige” og dels skaber en fin struktur (se billedet længere nede)
- Jeg har denne gang hæklet bunden med enkelttråd – pga. pappet er bundens tykkelse ikke vigtig, og det irriterede mine øjne, at etuiet gik ud for neden, fordi bunden jo er lidt bredere end resten af etuiet, når nu det var hæklet med dobbelttråd.
- Låget som lukningsmekanik er erstattet med en snor, så etuiet bliver snørret sammen. 
- Jeg måtte jo lege med tapestry igen (se mit første forsøg her) – og har derfor lavet mønster foroven i stedet for striberne fra første udgave.


Hver omgang afsluttes  med en km. Herefter slås 1 lm op, hvorefter du hækler videre som du plejer. Når omgangen er slut, vil du kunne se en meget lille m, som næsten er umulig at få nålen ned i – denne maske skal springes over, hvorefter 1 km laves.
Spring den lille maske over (den pilen peger på - det er km fra forrige runde) og lav en km i næste m (den med ring rundt om), slå lm op og fortsæt med at hækle rundt.

...på den måde skabes denne fine struktur
Opskrift
Bund
laves som i den oprindelige opskrift, dog med enkelttråd. Fortsæt med selve røret således:

Røret
Omg. 1-38: 36 fm
Omg. 39: 36 fm med lilla
Omg. 40-44: Hvis du ønsker mønster, følg nedenstående skema med grundfarve + en lysere version af grundfarve, ellers bare fortsæt
Omg. 45: 36 fm med lilla
Omg. 46: 36 fm med grundfarve
Omg. 47: *5 fm, spring 1 m over og lav 1 lm* 6 gange
Omg. 48: 36 fm.

Skema til mønster -  Husk at du skal slå over med den ny farve i masken inden!!
Skema                      Forklaring
GF   AF                    
5        1                    2) *5 fm GF, 1 fm AF* gentag omgangen ud
4        2                    3) *4 fm GF, 2 fm AF* gentag omgangen ud
3        3                    4) *3 fm GF, 3 fm AF* gentag omgangen ud
4        2                    5) *4 fm GF, 2 fm AF* gentag omgangen ud
5        1                    6) *5 fm GF, 1 fm AF* gentag omgangen ud

GF= Grundfarve, AF= Anden farve



Snor til lukning og montering
Klip 6 tråde af 40-50 cm. og lav en fletning på ca. 25 cm. (lav en løs knude til at starte med, så du kan justere i længden efter den er monteret). Sæt fletningen på en nål og gå ind og ud i de huller, du lavede på 47. omgang.

CROCHET AWAY!! Og som altid vil vi blive glade, hvis du får lyst til at vise os resultatet - send en mail på rosacd@live.dk eller vis dit værk frem på instagram og hashtag #garnkusserne :)

// Rosa



OBS!: Opskriften er udelukkende til privat brug, hvilket vil sige, at du hverken må sælge opskriften eller ting, du har lavet ud fra den.







4 kommentarer:

  1. Hvor er det blevet flot. Hvis jeg en dag er heldig at få sådan en samling luksus hæklenåle, så skal jeg helt sikkert forkæle dem med dit etui. Lige nu flyder det også i mit hækleetui.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Det behøver bestemt ikke kun at være til luksus-nåle - Isabella har også nogle ganske almindelige nogle - mem Clover er pengene værd, skulle jeg hilse at sige ;)

      Slet
  2. Super fint etui, som jeg nu har givet mig i kast med. :) Jeg er dog stadig lidt ny i hækling, derfor har jeg lige et spørgsmål til opskriften. Når man hækler røret og når til maske 36, er det så den man skal lave som kæde-maske? Jeg ender med at få flere og flere masker efterhånden som jeg hækler op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Josefine. Der skal gerne bare være 36 m på hver omgang hele vejen op. Måske er du vant til at hækle rundt, hvor man starter med en lm og slutter med en km. Vi hækler bare i spiral, så dvs du bare fortsætter med fm hele vejen rundt. Sæt evt en masketæller i første maske på hver omgang, så er det nemmere at holde styr på. Godt nytår!

      Slet