Nogen har taget min crojo...

Lektier, oprydning, madlavning, indkøb... og ingen tid til hækling. Sådan har det været på det sidste for denne lille garnkusse. Og når jeg så endelig har taget mig tiden (for den er sandelig ikke blevet mig foræret) til at finde hækletøjet frem, har jeg været ved at gå ud af mit gode skind, fordi ingenting ville som jeg. Med andre ord: Jeg har mistet min crojo - et ord, som jeg for første gang nu her vil forsøge at indføre i hækleverden; det er naturligvis en forkortet version af crochet mojo. For jeg kan da umuligt være den eneste, der nogensinde har den følelse af, at garnet er imod én og at, nå ja, ens crojo er væk.

Heldigvis er det ikke gået så meget ud over bloggen, eftersom den anden garnkusse har haft masser af projekter i gang på det sidste - måske er det i virkelig Rosa, der har hugget min crojo? (I kan jo selv se her og vurdere...?) Anyway, forleden blev jeg ENDELIG færdig med det lille projekt, som har været så længe undervejs - 19 små, irriterende og genstridige dele er blevet til en lille frø. Som jeg faktisk er ganske tilfreds med :-) 
Det var en hård fødsel, og jeg indrømmer ærligt, at jeg flere gange var ved at give op, men jeg BLEV færdig. Endda også med opskriften, som I kan se lige HER.


Frøen Frank - opskrift finder du lige HER






'











Og jeg tror faktisk, min crojo er på vej tilbage... Så hvad skal jeg nu lave? Et sleeve til min MacBook? Eller en copycat af Rosas fede brilleetui? Eller endnu et tøjdyr? Tror måske bare jeg starter med at snuppe en kop kaffe og glæde mig lidt over, at min crojo ikke er helt væk.

//Isabella.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar